VANDVEJEN leverer klimasikring, der samtidig tilfører kvalitet og herlighedsværdi til uderummet.
Forskning viser at byrum, hvor der er investeret i godt design og kvalitet i materialer, skaber både fysisk, social, miljømæssig og økonomisk merværdi*.
Konkret betyder det bl.a. at tilstødende ejendommes værdi forøges, beboeres og brugeres velbefindende øges og det lokale ejerskab til stedet styrkes.
I et Vandvejsprojekt vurderes og prioriteres den konkrete overflade, gade eller vej, ud fra en række parametre:
Klimasikring
Hvad er behovet og mulighederne for klimatilpasning? Er der tale om en skybrudsvej, forsinkelsesvej, nedsivningsmuligheder eller kombinationer af disse? Er klimasikringen en del af en større proces og et større netværk, hvor kobling med andre løsninger bliver afgørende? VANDVEJEN er en fleksibel løsning, der kan tilpasses mange lokaliteter og behov.
Merværdi
Hvordan er balancen mellem bæredygtige, økonomiske, sociale, tekniske og miljømæssige elementer? Er der via klimasikringen mulighed for at skabe en generel opgradering og nye muligheder i byrummet og dermed skabe merværdi?
Økonomi
Hvilke andre ønsker og behov eksisterer, eksempelvis i forhold til opgradering af en nedslidt vej eller byrum? Ved at tænke andre investeringer i byrummet sammen med klimatilpasningen kan der ofte opnås besparelser på de enkelte budgetter. Totaløkonomien vurderes ud fra ønsket om balance mellem den konkrete investering og det forventede resultat, hvor også merværdi bør inkluderes i det omfang det er muligt.
*Hvis du vil vide mere om værdien af gode gaderum: CABE 'Paved with Gold'