top of page

OM VANDVEJEN    KONCEPT    PROJEKTER

    AKTUELT    KONTAKT    ENGLISH

SØNDERGADE - MIDDELFART

Nu kan regnen bare komme an!

Tirsdag den 17. maj 2016 tog Borgmester i Middelfart Steen Dahlstrøm første spadestik til byens nye vej, hvor hverdagsregn og skybrud ledes til vandkanaler i stedet for i kloakken.

Attraktivt gaderum med regnbede, nye fortove og synligt regnvand.

Søndergade i Middelfart skal klimasikres. Nye fortove og langsgående vandkanaler synliggør regnvandet og bidrager til at give spil og liv i byrummet. Vandsystemet etableres som en kombination af et åbent og lukket kanalsystem på forskellige dele af vejen, hvor også vandrender med grønne regnbede kommer til at skabe en bedre oplevelse af gaderummet.Anlægsfasen er i fuld gang, og pilotprojektet i Middelfart forventes at stå færdigt i efteråret 2016.

 

Plan- og Byggechef, Middelfart Kommune, Jørgen Knudsen: ”Dette er et innovativt projekt med en ny vandhåndteringsløsning udviklet i samarbejde med en række virksomheder, heriblandt også lokale. Jeg ser det som en god lokal løsning i Søndergade, men håber også at det bliver et godt demonstrationsprojekt, som kan vise vejen for resten af Danmark sammen med Klimabyen, Klimahaver og Klimahavnen i Middelfart.”

Forsyningsselskabet i Middelfart ser frem til byens nye vej: ”Middelfart Spildevand er glade for, at det initiativ vi tog sammen med Middelfart Kommune, Klimaspring og en række virksomheder i 2013, har ført til, at vi er klar til at realisere Vandvejen i Søndergade. Det er et mønstereksempel på, hvordan vi som vandselskab og kommunen kan samarbejde med private virksomheder om udvikling af nye innovative kommercielle løsninger inden for vandbranchen. Helt i tråd med Danmarks Vandvision 2015, hvor målet er, at Danmark skal udbygge sin position på vandområdet som kraftcenter for smarte og effektive løsninger”, siger formanden for Middelfart Spildevand A/S, Allan Buch.

bottom of page